BESAT - Vi søger en dygtig og udadvendt bogholder til The Lab på Østerbro


Er du på udkig efter en arbejdsplads i et kreativt arbejdsmiljø med glade og udadvendte kolleger og kunder omkring dig?

 

Vi søger en bogholder til de klassiske bogholderiopgaver - og til spændende ad hoc-opgaver i tæt samarbejde med regnskabschefen.






Om The Lab:

The Lab er et anerkendt “full-service” hus, der leverer løsninger til foto/film- og reklamebranchen fra A til Z. Vi står også bag selskaberne Silverlab og SHE Post Production, som er en del af huset. Silverlab er et fotolaboratorium og SHE Post Production laver digital billedbehandling for professionelle fotografer. The Lab har ca. 70 ansatte.

 

Din daglige base vil være i vores åbne kontormiljø, hvor regnskabsafdelingen er en af mange afdelinger der sidder sammen. Du vil blive en del af et professionelt, men uformelt miljø, hvor der er plads til gode grin i en travl hverdag. Huset er ambitiøst, levende og dynamisk med ”højt til loftet”. Her er fokus på service, fleksibilitet, kvalitet, resultater, samarbejde og den gode kommunikation.

 

The Lab har til huse i en flot, gammel bygning på Østerbro med et industrielt udtryk, store vinduespartier, cementgulve og rå vægge – kombineret med en moderne og afslappet indretning. 

 

Vi tilbyder gode personaleforhold, herunder pensionsordning, sundhedsforsikring samt hjemmelavet morgenmad og frokost fra The Lab Kitchen, vores egen restaurant.

 

Der er let adgang med Metro, bus og S-tog, samt mulighed for offentlig parkering ved adressen.

 

Læs mere om The Lab på thelab.dk, thelabkitchen.dk, silverlab.dk og shepostproduction.com

 

Dine opgaver:

 

Du får en alsidig rolle, hvor du primært arbejder med klassiske bogholderiopgaver og vil få dine egne ansvarsområder. Dertil vil du løbende blive en del af forskellige ad hoc-opgaver og bidrage til udvikling og effektivisering af afdelingen. Dine nærmeste kolleger vil være Jørgen (COO og partner) og Anette som er vores regnskabschef, som du refererer til i dagligdagen.

 

Arbejdsopgaverne vil blandt andre være:

-             Bogføring

-             Debitorstyring inkl. udsendelse af kontoudtog og rykkere

-             Huslejeopkrævninger

-             Afstemning af bank, Nets, MobilePay, Pleo m.fl.

-             Bistå med afstemninger i forbindelse med periode rapporteringer og årsregnskaber

-             Diverse ad hoc-opgaver

 

Vi arbejder i IT-systemerne; Economic, Pleo, Corpay og Amero

 

Fuldtid eller deltid

 

 

Hvem er du?

 

Vi forestiller os, at du har 2-7 års erfaring med de klassiske bogholderiopgaver og at du arbejder hjemmevant i disse.

 

Du er samtidig nysgerrig og vil gerne lære mere – dette ad hoc og i tæt samarbejde med Anette i det tempo, som det måtte passe dig.

 

Du trives i et uformelt, levende og dynamisk miljø med positive og empatiske kolleger. Du er udadvendt og bevidst om, at regnskab er en servicefunktion.

 

Interesseret i at høre mere?

 

Vi har ikke behov for en ansøgning. Mail dit CV til Jobmægleren, der er vores rekrutteringspartner på mail@jobmaegleren.dk- . Har du spørgsmål til stillingen så kan du kontakte Anette Laursen på Tel: 70272922

 

Vi glæder os allerede til at høre fra dig!



 








 



Af Anette Laursen • 23. oktober 2026
Kan du lide bogføring – og har du lyst til at bruge din økonomiske faglighed bredere – med rapportering, budgettering, cash flow, analyser og sparring med ledelsen? Så er her en fantastisk mulighed for at blive del af en virksomhed i rivende udvikling, hvor du selv kan være med til at præge og udvikle din stilling
Af Anette Laursen • 23. oktober 2026
Søger du job i en revisionsvirksomhed, hvor udviklingen går stærkt, opgaverne er spændende, og mennesket bag medarbejderen stadig er i fokus?  Så er Sønderup Revisorer måske dit næste skridt!
Af Anette Laursen • 15. december 2025
Vil du være en del af et solidt familieforetagende i sund udvikling – og samtidig have mulighed for at præge økonomifunktionen?