Blog Layout

BESAT _ Vil du med på en vækstrejse ?

Vi søger en økonomichef med lyst til at arbejde såvel hands-on som strategisk og dermed bidrage positivt til Ismageriets fortsatte vækst.

 

Fagligt stærk, IT kyndig og et menneske med begge ben ”solidt plantet” på jorden. Dig, der motiveres af det mindre miljø med kort fra idé til beslutning - og med mulighed for at gøre en forskel fra første færd.  

 

Er det dig – eller en du kender?

Så læs videre her – vi glæder os allerede til at høre fra dig !

Om virksomheden

 

Ismageriet producerer is af højeste kvalitet. Produktionen foregår i bagbutikken på klassisk italiensk vis. Isen produceres løbende over dagen og af de bedste råvarer fra hele verden.

Ismageriet har pt. to butikker, én på Amager og én i Søborg, men Ismageriet påtænker at åbne yderligere butikker i nærmeste fremtid.  I højsæsonen har Ismageriet omkring 150 tilknyttede ansatte, heraf 5 i administrationen hvortil vi lige nu søger en dygtig økonomichef.  Foruden de fysiske butikker har vi også en veletableret webshop, som bruges flittigt af vores mange kunder, for Ismageriets kvalitet er efterspurgt, og virksomheden er i en kontinuerlig, positiv udvikling.

Administrationen har til huse i indbydende, lyse lokaler beliggende ovenpå Ismageriets butik i Søborg. Her er et fantastisk fysisk miljø og samtidig et uformelt og godt arbejdsmiljø i en flad organisation med fokus på det gode samarbejde.

Man spiser frokost sammen hver dag og hjælper naturligt hinanden. Dertil kommer forskellige medarbejderarrangementer, hvor tilslutningen er stor

 

Læs mere om Ismageriet på www.ismageriet.dk


Stillingsbeskrivelse


Vi søger dig, der har erfaring med at bidrage positivt til en virksomhed i vækst – og som finder din motivation i en bred stilling med en blanding af driftsopgaver, udviklingsopgaver samt et fokus på optimering og effektivisering af IT-systemer.


Du motiveres af at et samarbejdsorienteret og passioneret miljø, hvor der kun er en vej – det er fremad - og det er sammen. Her er det, det gode samarbejde, den gode dialog og den proaktive tilgang, der gør hele forskellen.


Vi tilbyder dig:


-      At blive en værdsat samarbejdspartner

-      Et bredt og udfordrende ansvarsområde

-      Mulighed for at gøre en forskel fra første færd

-      Innovative, dynamiske og passionerede kolleger

-      Et samarbejdsorienteret miljø

-      En høj grad af frihed under ansvar

-      Gode personaleforhold


Du får mulighed for at kombinere dine allerede gode kompetencer indenfor regnskab, rapportering, IT og drift med din lyst og evne til at engagere dig og gøre en forskel, ved at skabe en økonomiafdeling, der bliver fundamentet for virksomhedens vækstambition.


Du får en selvstændig og central rolle, hvor du kan forvente en udfordrende hverdag med ansvar for – og deltagelse i - mange forskellige udviklings- og driftsopgaver.

Du sikrer velfungerende processer på økonomiområdet med fokus på det solide fundament til den fortsatte vækst.


Som ansvarlig for regnskab og som del af ledergruppen bliver dit ansvarsområde bredt.

Vi forestiller, at du blandt andet vil komme til at beskæftige dig med:


-      Ledelse og udvikling af økonomiafdelingen

-      Procesoptimering indenfor økonomi og administration, tovholder på implementering af nye systemer

-      Controller opgaver

-      Månedsrapportering, udarbejdelse af nøgletal og prognoser

-      Sparringspartner for ledelsen

-      Hands-on løsning af komplekse økonomiopgaver

-      Optimering af forecast og rapportering

-      Kontakt og forhandling med revisor, bank, forsikring

-      Kommunikation og indberetninger til SKAT og andre relevante myndigheder

-      Årsregnskab





Du er en proaktiv medspiller, der naturligt og bredt bidrager med sparring. Du har erfaring fra en virksomhed i vækst og du véd, hvad der skal til for at nå derhen.


Du er innovativ og ser nye og effektive måder at gøre tingene på, hvorefter du eksekverer på dem. Det være sig lige fra de daglige hands on opgaver til at være tovholder på større IT-projekter. Du bevæger dig lige godt i såvel detaljernes kunst, som når du skal skabe dig det store overblik.

Du har den gode sans for væsentlighed, og du ser tal som et middel og ikke et mål.


Du er en dygtig kommunikator med begge ben ”solidt plantet på jorden”. Du taler et sprog alle forstår og er god til, at få folk på alle niveauer ”med”.  Du trives allerbedst i det mindre miljø, hvor den gode dialog og det tætte samarbejde er helt afgørende for succes. Du er interesseret og opsøgende.

Du sætter dig naturligt ind i virksomhedens dna, for du ved, at hvis din indsats virkeligt skal bære frugt, så er det vigtigt at kende hele virksomheden og få alle med på rejsen.

Du trives i den mindre organisation, hvor fleksibilitet og det at yde den ekstra indsats ved behov er naturligt. Du hviler i din faglighed og har en robust og vedholdende, men ikke egenrådig tilgang til dine opgaver.


Du trives i en omskiftelig hverdag, hvor opgaverne er mange og finder netop din motivation i dette. Du griber boldene og bærer dem sikkert i mål gennem den gode sparring og dialog med ledelsen. Du har drive og analytisk sans, og du kan sætte dig ind i - og løse - komplekse problemstillinger. Du er en jordnær og effektiv type, der tager ansvar og leverer på et højt niveau. Du er på forkant med tingene og byder ind.



Du bliver ansvarlig for en dygtig bogholder, Dorthe, som varetager det daglige bogholderi fra A-Z. Du bliver del af ledergruppen, der består af virksomhedens direktør samt en Drifts- og HR-chef.

Tonen er uformel, dynamisk og handlingsorienteret, hvor der er kort fra idé til handling. Du vil blive en værdsat sparringspartner, og du vil hurtigt kunne se frugten af din indsats.


Gejsten og stoltheden omkring Ismageriets kvalitetsproduktet skinner igennem hos alle ansatte.

Du kan begejstres og udvise entusiasme - både i forhold til dit fag – og i forhold til virksomhedens produkter. Vi brænder for det vi laver og det vil vi også gerne have, at du gør.


Uddannelse:

Vi ser gerne, at du har en HD R eller en CMA med i bagagen. Du er fagligt stærk og du har en god forretningsforståelse.


Du har flere års erfaring fra en lignende stilling og du trives i en bred stilling, hvor du kan bidrage til fortsat vækst.

 

IT

Det er virksomhedens ambition, at alle processer bliver understøttet af effektive IT-systemer.


Hjertet i virksomhedens økonomiafdeling er Economic. Det er helt afgørende for succes i stillingen, at du trives med IT-baserede processer og at du er ”knivskarp” i Economic.


Vi forventer ikke, at du selv udvikler nye rutiner, men at du er indstillet på at tilegne dig ny IT-viden og at sætte dig ind i komplekse rutiner. Økonomichefen er tovholder på de nye tiltag og er kontaktperson til samarbejdspartnere på området.


Man bruger bl.a. Corpay One til faktura- og bilagshåndtering.  CashGuard til kontanthåndteringsbilag. Integrate som overligger til firmaets Wordpress webshop.


Har du erfaring med systemerne vil det være et ekstra plus, men vigtigst for os er det, at du er IT kyndig. At du har interesse og overblik, og at du kan sætte dig ind i nye systemer.

Kendskab til andre systemer på markedet som ville kunne forbedre Ismageriets IT-performance kunne være et emne i firmaets videreudvikling, hvorfor kendskab til sådanne systemer vil være en ekstra fordel.

 

Firmaets webshop er integreret i Economic. 


Tiltrædelse:

Vi ser meget gerne, at du kan starte hurtigt, men vi venter naturligvis gerne på den rette person.

Vi kalder løbende til samtale på stillingen.

 

Løn:

God løn efter kvalifikationer.

Sundhedsforsikring, Pension, Frokostordning


Reference:

anl/Ismageriet



Af Anette Laursen 10 Nov, 2023
Er du på udkig efter en anerkendt arbejdsplads, der byder på et skønt arbejdsmiljø, hvor du kan udfolde dine talenter, omgivet af udadvendte og glade kolleger?
Af Anette Laursen 09 Nov, 2023
Er du glad for dit job som revisor, de mange forskellige kunder og udfordringer, men træt af svingende arbejdstider? Hos Dansk Revision i Næstved tilbyder vi ægte fokus på work-life balance med fokus på reduceret arbejdstid efter 4-dages arbejdsugekonceptet. Vil du med ombord?
Af Anette Laursen 09 Nov, 2023
Vil du være del af en dynamisk og innovativ virksomhed i Sorø?  Har du lyst til at være den økonomiske kraft bag en spændende, alsidig og ekspanderende organisation? Og ønsker du at have en bred berøringsflade, hvor du arbejder tæt sammen med erfarne rådgivere, ledere og chefer på tværs af flere niveauer – så er det netop dig, vi leder efter!
Share by: