Blog Layout

BESAT : Er du en dygtig bogholder, der samtidig brænder for administrative opgaver?


Vi søger en positiv all round medarbejder til Gyrstinge VVS, Ringsted

 

Om virksomheden

 

Gyrstinge VVS har siden 1949 serviceret såvel private som offentlige instanser med VVS-arbejde.

 

Med stolthed, høj faglighed og en pålidelig og stabil indsats med hurtige svartider og ekspedition har man skabt tryghed i samarbejdet med alle typer af kunder og har derfor også en trofast kundemasse.

 

Miljøet er uformelt og familiært. Her er en direkte kommunikation og et godt, kollegialt fællesskab. Man løfter i fælles flok. I administrationen er 4 medarbejdere, der spiser fælles morgenmad og frokost. Man vægter den gode kommunikation og samvær med hinanden højt.

Der er 10 VVS-montører ansat i firmaet. De kører ofte ud fra deres egen bopæl til de daglige opgaver.

Ancienniteten i firmaet er høj.

 

Gyrstinge VVS har til huse tæt på Ringsted i landlige omgivelser. Kontorlokalerne er rummelige og hyggelige og der er en dejlig, familiær ånd over hele firmaet.

Det vil være en stor fordel at have bil til rådighed.

 

Gyrstinge VVS arbejder med en professionel og serviceminded indstilling og med stor fokus på kvalitet og på, at aftaler overholdes. Bæredygtige løsninger er i højsædet. Gyrstinge VVS er medlem af Dansk Håndværk Garantiordning.

 

Læs mere om firmaet på. www.gyrstingevvs.dk.


Stillingsbeskrivelse


Du kommer til at arbejde med en bred vifte af opgaver og vi forestiller os, at ca. 60 % af din tid vil være fordelt på administrative opgaver og den resterende tid på bogholderimæssige opgaver.


Du elsker bredden i opgaver og trives i en stilling, hvor hverdagen er alsidig og til tider travl. Du jonglerer ubesværet mellem detaljer i bogføringen og varetagelse af telefon og administrative opgaver. Det gør dig glad at arbejde i bredden.

Du får en central stilling i det mindre miljø, hvor alle arbejder sammen og griber de bolde, der byder sig.


Du bliver fysisk placeret sammen med en dygtig kollega, som arbejder med primær fokus på tilbudsgivning, opgaveplanlægning etc., men også med ordrestyring og fakturering i ordresystem. I vil derfor også komme til at arbejde tæt sammen på nogle opgaver.

I to bliver den solide base på kontoret, der sørger for at alt kører gnidningsfrit i hverdagen.


Vi ser gerne, at du har erfaring med en kombination af administrative opgaver og bogføring fra et mindre kontor. Har du kendskab til VVS-området eller har du lyst til at sætte dig ind i produkterne, så vil du naturligt få den oplæring og støtte, som du måtte have brug for. Der vil altid være en, der kan hjælpe dig på vej.

 

De administrative opgaver spænder bredt, og er blandt andre:

-      Ordrestyring, herunder oprettelse af kunder i system, ordrebekræftelse til kunden, udskrive åbne ordrer

-      Oprette anlæg til kunder med pillefyr og varmepumper, oprette serviceaftaler, sende reminder om service

-      Vedligeholdelse af medarbejderdata

-      Opdatering af kontrakter, personalehåndbog, hjemmeside

-      Kontakt til forsikring og teleselskab

-      Indkøb af kontorartikler

-      Udskrive lister over igangværende arbejder

-      Registrering af varmepumper

-      Ad hoc-opgaver

-       

De bogholderimæssige opgaver er:

-      Kreditorbogholderi

-      Debitorbogholderi

-      Moms

-      Månedsregnskab

-      Klargøring til årsregnskab

-      Lagerstyring

-      Udarbejdelse af løn

-      Ansøge om sygedagpenge


Du er en type, der finder din motivation i en alsidig og til tider hektisk hverdag, hvor ad hoc-opgaver byder sig, og hvor telefonerne kan være rødglødende. Du trives i din dialog med kunder og medarbejdere, hvor du med din positive tilgang og et smil yder den gode service. Du er god til at få dine kolleger til at gøre tingene færdige, så du kan komme i mål. Du hviler godt i dig selv og du kan stå fast.


Du trives i det mindre miljø, hvor man sammen når i mål og hvor alle yder en indsats, hvor det måtte være påkrævet. Du har et godt gå på mod og en fleksibel og resultatorienteret tilgang til dine opgaver. Du bidrager, hvor du kan gøre en forskel.


Du kan din bogføring til UG og har også gerne flair for IT og en holdning til, om der kan optimeres og effektiviseres på forretningsgange.

 

Brænder du for en blanding af bogføring og administrative opgaver? Trives du allerbedst i det mindre og familiære miljø, hvor alle løfter i fælles flok?

Så er her en fantastisk mulighed for at bidrage positivt og gøre en forskel fra første færd hos Gyrstinge VVS.


Vi glæder os allerede til at høre fra dig!


Uddannelse:

Vi stiller ikke formelle krav til din uddannelse, men ser på din praktiske erfaring.


Har du erfaring fra et tilsvarende miljø;VVS, Murer, Tømrer eller lignende vil det være et ekstra plus, men det er ikke er krav.


Vi er åbne overfor din baggrund og erfaring.

 

IT

Firmaet bruger E-conomic og det er et krav, at du er rutineret bruger.


Løn udarbejdes i Dan løn.

 

Tiltrædelse:

Vi ser meget gerne, at du kan starte hurtigt, men vi venter naturligvis gerne på den rette person.

Vi kalder løbende til samtale på stillingen.

 

Løn:

Lønpakke efter kvalifikationer  

 

Reference:

anl/Gyrstinge VVS




Af Anette Laursen 10 Nov, 2023
Er du på udkig efter en anerkendt arbejdsplads, der byder på et skønt arbejdsmiljø, hvor du kan udfolde dine talenter, omgivet af udadvendte og glade kolleger?
Af Anette Laursen 09 Nov, 2023
Er du glad for dit job som revisor, de mange forskellige kunder og udfordringer, men træt af svingende arbejdstider? Hos Dansk Revision i Næstved tilbyder vi ægte fokus på work-life balance med fokus på reduceret arbejdstid efter 4-dages arbejdsugekonceptet. Vil du med ombord?
Af Anette Laursen 09 Nov, 2023
Vil du være del af en dynamisk og innovativ virksomhed i Sorø?  Har du lyst til at være den økonomiske kraft bag en spændende, alsidig og ekspanderende organisation? Og ønsker du at have en bred berøringsflade, hvor du arbejder tæt sammen med erfarne rådgivere, ledere og chefer på tværs af flere niveauer – så er det netop dig, vi leder efter!
Share by: