BESAT Financial Controller, der kan sit håndværk

Vil du være del af en dynamisk og innovativ virksomhed i Sorø?



Har du lyst til at være den økonomiske kraft bag en spændende, alsidig og ekspanderende organisation? Og ønsker du at have en bred berøringsflade, hvor du arbejder tæt sammen med erfarne rådgivere, ledere og chefer på tværs af flere niveauer – så er det netop dig, vi leder efter!




I VKST har vi brug for en engageret og erfaren Financial Controller/Senior Accountant til vores interne økonomiafdeling, hvor du får mulighed for at beskæftige dig med flere forskellige virksomhedsstrukturer.

Om stillingen:


VKST er et større f.m.b.a. med tilhørende mindre virksomheder, og vores interne økonomiafdeling består i dag af syv medarbejdere, som er inddelt i mindre teams efter opgaver.


Dine primære opgaver som Controller/Senior Accountant i teamet vil bestå af:


•     Ansvarlig for materiale til månedsafslutning, herunder indhentning af materiale og sparring med afdelingsledere

•     Controlling ved månedsafslutning og konsolidere afdelinger

•     Samle samt controlling af kommentarer fra afdelingsledere til månedsrapportering

•     Deltagelse i årsafslutning

•     Være ansvarlig for og bogføre, betale og afstemme leverandørfakturaer i samarbejde med kolleger

•     Være ansvarlig for og deltage i diverse bogføringsopgaver

•     Forstå, afstemme og indberette moms

•     Indhente og udarbejde materiale til vores revision

•     Servicere og følge op på interne og eksterne henvendelser

•     Udviklingsopgaver i samarbejde med afdelingen og med andre kollegaer i huset


Herudover skal du være back up på visse arbejdsopgaver for din afdelingsleder, som også vil være back up for dig.


Stillingen er fordelt med omkring 35% på controlling, 35% på det grundlæggende håndværk og dertil kommer overlap med afdelingsleder samt opgaver, alt efter din interesse og dine kvalifikationer. Det er således en spændende og bred stilling, hvor du kan få bragt alle dine kvalifikationer i spil. Her er rig mulighed for udvikling.


Du vil blive en del af en afdeling, som har stort fokus på at lykkes som et team og på at give hinanden tryghed. Vi tilbyder samtidig gode individuelle muligheder for såvel faglig som personlig udvikling. Vi har en meget kort beslutningsproces i teamet, som gør, at vi kan agere hurtigt på gode initiativer.

Om dig:


Som vores nye controller, skal du have erfaring fra en lignende stilling, hvor du er vant til selvstændigt at varetage forskelligartede arbejdsopgaver i en økonomiafdeling – gerne fra en stor eller mellemstor virksomhed. Du kender til den elektroniske behandling af et kreditorflow, gerne Dokument Capture, og du har prøvet at arbejde i flere forskellige ERP-systemer. Vi benytter os af Navision/Business Central.

Som person er du åben og ærlig, og du må gerne være nysgerrig på nye systemer. Du ser muligheder i forandringer, du er ærekær og arbejder grundigt, men du besidder også en pyt-knap, når det bliver nødvendigt i forhold til ikke at hænge sig i de små detaljer.


Yderligere forventer vi, at du:


•     Er en erfaren regnskabsmedarbejder i alle dens aspekter

•     Er hjemmevant i Excel og Navision eller tilsvarende

•     Trives i tværgående samarbejder og er en vaskeægte teamplayer

•     Er positiv, og at din udadvendte attitude skaber en god stemning omkring dig

•     Er serviceorienteret og mestrer kommunikation på flere niveauer


Hos VKST tilbyder vi dig:


Vi kan tilbyde dig et job i en spændende virksomhed, hvor du i vores interne økonomiafdeling altid kan mærke pulsen i organisationen. Du får ansvar for egne opgaver, og vil opleve, at der ikke er langt fra ord til handling, hvis du har en god ide til optimering eller nytænkning.


Vi tilbyder en plads i et dynamisk team, hvor du vil opleve et stærkt sammenhold og et engageret og aktivt socialt miljø, hvor det faglige og det sociale vægtes højt. Vi har altid fredagsmorgenmad i afdelingen og ved særlige lejligheder.


I dit team såvel som i hele virksomheden vil du opleve kolleger med høj faglighed, og du får et stærkt bagland med ca. 270 dygtige kollegaer fordelt på lokationer i Sorø, Nykøbing F. Holeby og Ringsted.


Vi har kantineordning, sundhedsforsikring, fleksible arbejdstider samt gode sociale tiltag i form af en velfungerende personaleforening, månedlig fredagsbar og motionsrum.


Hos VKST er det vigtigt for os, at der er balance mellem arbejdsliv og privatliv, hvorfor vi prioriterer en arbejdsuge inden for normal arbejdstid.


Vi afholder løbende samtaler og ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, så hvis du er klar til at tage udfordringen op i en virksomhed med et unikt sammenhold og en passion for at levere topkvalitet, så indsend dit CV og ansøg stillingen nu, og tag det første skridt mod din nye karriere.


Vi glæder os allerede til at høre fra dig!


Jobmægleren er vores rekrutteringspartner, og alle henvendelser skal gå herigennem. Send dit CV til mail@jobmaegleren.dk eller ring til Anette Laursen på 70 27 29 22 for spørgsmål. Ansøgning er ikke nødvendig.


Lær os bedre at kende på https://vkst.dk/karriere/




 



Af Anette Laursen 15. december 2025
Vil du være en del af et solidt familieforetagende i sund udvikling – og samtidig have mulighed for at præge økonomifunktionen?
Af Anette Laursen 15. december 2025
Lønkonsulent med erfaring inden for offentlig løn – til succesfuldt lønadministrationshus Er du lige så vild med løn, som vi er? • Har du erfaring med offentlig lønadministration fra A til Z? • Vil du være del af en gruppe med høj anciennitet på 35 dygtige lønkonsulenter, der sparrer, hjælper hinanden og sørger for at holde humøret højt i hverdagen? • Søger du gode betingelser, herunder en god balance mellem arbejdsliv-og privatliv, mulighed for hjemmearbejde, fleksible arbejdstider og selvfølgelig pensionsordning, sundhedsforskning, lækker frokostordning, god løn og løbende uddannelse? • Kan du nikke genkendende til vores kerneværdier; Fortrolighed, engagement og indlevelse og falder det dig naturligt, at yde den gode service? Så kunne vi være et rigtigt godt match! Hvem er Sønderup? Vi er et revisions-, lønadministrations- og rådgivningshus med tæt på 100 engagerede revisorer, bogholdere og lønkonsulenter. Lønafdelingen består af 35 medarbejdere. Vi hjælper små og store virksomheder i Danmark og udlandet. Her bliver du en del af et lønteam, hvor vi sætter en ære i at dele viden og sparre på tværs – så vi sammen finder de bedste løsninger. Hos os er der fokus på frihed under ansvar, faglighed og ordentlighed. Vi lægger stor vægt på at have det sjovt sammen som kolleger – bl.a. til vores mange sociale arrangementer, fx forårsfester, spilleaftener, padel, ølsmagning, firmagolf, gospel og mange andre sjove aktiviteter. Vi har et unikt sammenhold og ancienniteten er høj. Spil en nøglerolle for vores offentlige kunder Som vores nye kollega kommer du til at arbejde med løn til det offentlige, hvor lønnen er outsourcet til os. Vi søger en profil, der kan være med til at styrke vores offentlige forretningsområde, som vi varetager gennem vores samarbejdspartner. Du vil blandt andet få ansvar for: • Lønadministration for offentlige virksomheder • Administration af tjenestemandspensioner og refusionshåndtering • Sikre, at vi er ajour med overenskomster og gældende lovgivning på det offentlige lønområde, herunder tjenestemandspension • Udarbejdelse af procesbeskrivelser • Bidrage til udvikling af lønområdet inden for BPO- og interimsydelser En nøglemedarbejder med god lønerfaring Vi forestiller os, at du har et godt kendskab til og forståelse for offentlig løn, overenskomster, lovgivning og regler – samt tjenestemandspensionslovgivningen og håndtering heraf. Det er en forudsætning, at du har arbejdet med offentlig løn i lønsystemet KMD Opus. Derudover tænker vi, at du: • har god og bred erfaring med lønprocesser og lønkørsler • har erfaring med administration og lovgivning inden for tjenestemandspension • kan begå dig på dansk samt engelsk på almindeligt godt niveau • er glad for kundekontakt og klar til at yde en ekstra god service • finder det naturligt at byde ind med idéer til optimering af lønprocessen Klar til nye udfordringer? Send dit CV til Partner Heidi Lykke på hl@sonderuprevisorer.dk og skriv et par ord om, hvorfor du matcher os og denne stilling. Vi har ikke behov for en ansøgning. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Heidi Lykke på telefon 28 46 63 98 Vi indkalder løbende til samtaler - vi glæder os allerede til at høre fra dig!
Af Anette Laursen 12. december 2025
– vær med til at styrke økonomien i Årets Ejendomsselskab Balder Danmark A/S er netop kåret til Årets Ejendomsselskab – og som en virksomhed i kontinuerlig positiv udvikling søger vi nu en Financial Controller, der vil være en nøglespiller i deres økonomiafdeling. Hos Balder bliver du en del af et miljø præget af frihed under ansvar, ærlighed, højt humør, fællesskab og en stærk entreprenør-ånd. Balder lytter til deres medarbejdere, værdsætter gode idéer – og hos dem er der ikke langt fra idé til handling.